Restless leg syndrom (RLS) bliver også kaldt Willis Ekbom syndrom og betyder at man har en kraftig uro i sine ben og en uimodståelig trang til at bevæge dem.
Normalt giver det ikke store smerter, men man har ofte ubehagelige muskelspændinger eller kriblen i læggene, nogle oplever dog at få ømme muskler.
Restless leg syndrom giver typisk urolige ben de første 15-30 minutter efter man har lagt sig i sengen. Typisk forsvinder symptomerne når man bevæger sig, og mange står op fra sengen og bevæger sig, strækker ud eller lavet nogle øvelser. Symptomerne starter dog typisk igen når man stopper og får ro på igen.
De fleste oplever kun problemerne når de lægger sig i sengen. Nogle kan dog opleve problemerne hen ad aftenen og nogle få i løbet af hele dagen[ref tag=”ref1″].
Restless Leg Syndrom rammer omkring 5-15% af befolkning og indtræder typisk i 30-60-års alderen. 1 ud af 3 får dog symptomerne allerede før 20-års alderen[ref tag=”ref2″].
Hvorfor får man RLS?
Årsagen til RLS er man ikke helt sikker på, man ved at arv spiller en rolle, da der er øget risiko hvis man har tidligere familiemedlemmer med RLS.
RLS er ikke nødvendigvis grundet anden sygdom, og kan godt være der uden anden årsag. Dog kan det udløses af nervebetændelse eller af anden nervesygdom. Ydermere kan jernmangel, nedsat funktion i nyrerne, graviditet eller bivirkninger fra noget medicin også være udløsende faktorer[ref tag=”ref2″].
Hvad er behandlingen af RLS?
Der findes ikke en egentlig behandling af Restless Leg Syndrom, behandling består mest i at finde frem til årsagen. Hvis det er grundet bivirkninger fra medicin, vil man forsøge at se om man kan skifte medikament, som måske kan afhjælpe problemet.
Derudover kan såkaldt ’dopaminerg’ medicin også have en lindrende effekt på Restless Leg Syndrom. Dopaminerg er også medicin der bruges til at behandle Parkinsons sygdom. Dopaminerg vil i de fleste tilfælde hjælpe på RLS, men nogle få kan opleve en forværring i symptomer[ref tag=”ref2″].
Du kan selv prøve nogle forskellige tiltag som kan lindre symptomerne. Nogle oplever en lindring i uroen ved at sørge for at bevæge sig op til man skal i seng. Andre har god effekt af at massere sine ben inden de lægger sig i sengen. Du kan også gøre brug af afspændingsøvelser, da de kan lindre uroen.
Til sidst kan du også gøre brug af kompressions terapi, som er enhed der skaber et tryk på benet og øger blodtilførslen til benet. Forskning har vist en lindring i symptomer efter en måned med daglig behandling[ref tag=”ref1″].
Hvad skal jeg undgå når jeg har Restless Leg Syndrom?
Det at sidde stille eller ligge ned er med til at skabe symptomerne, men man kan jo ikke være aktiv hele døgnets 24-timer, er der også nogle ting du skal undgå for at afhjælpe problemet.
Undgå indtagelse af alkohol, koffein og nikotin, da de er sat sammen med en forværring af symptomerne[ref tag=”ref2″].